Forvandler liv og samfund

I slutningen af januar 2017 rejste to unge kvinder fra Danmark af sted, for hver at give et år som volontører ombord på skibet Logos Hope. De hedder Lea Fuhlendorff og Naomi Jeyasingham. Tilsammen med David Knudsen, betyder det, at der nu er hele tre danskere med ombord på Logos Hope. Det er noget vi fra OM dk kontoret glædes rigtig meget over. 

Her er en kort hilsen fra Lea og Naomi:

Det er en velsignelse at have mulighed for at arbejde på og med Logos Hope. Det er en stor opmuntring at møde så mange forskellige mennesker fra så mange forskellige nationer, der alle har én frelser og ét mål:  At vise Guds kærlighed til alle nationer. 

Vi ankom til Logos Hope d. 14. februar sammen med over 70 nye frivillige, der alle var ivrige efter at møde deres brødre og søstre i Herren og begynde deres nye hverdag på skibet. Selv er vi fornylig begyndt at arbejde i henholdsvis boghandlen og køkkenet, hvilket vi har set meget frem til, efter at have været igennem 4 ugers træning i både praktisk sikkerhed ombord på skibet og evangelisation. 

Vi er meget spændte på hvad de næste måneder vil bringe.Vi glæder os til at møde mennesker, høre deres historier og tale med dem om Gud og den nåde og kærlighed Han har vist os. Vi glæder os til at være med til at bringe viden, hjælp og håb ud til mennesker her i Caribien.

Guds velsignelse og mange kærlige hilsner fra

Lea Fuhlendorff og Naomi Jeyasingham